Morgenkaffen

By | juni 7, 2012

Jeg er af den type, der elsker en god kop kaffe at vågne op til om morgenen. Desværre er jeg også den type, der har meget svært ved at komme ud af sengen, når vækkeuret ringer, så jeg har ikke altid fået min morgenkaffe, da jeg jo først skulle ud af sengen for at brygge den på kaffemaskinen. Og jeg har altid syntes, at det har været meget tidskrævende at stå op og lave kaffe om morgenen, vente på at den bliver færdig, hælde den på kanden osv. Det har dog været nødvendigt at samle energien til det, da jeg som sagt meget gerne vil have min morgenkaffe.

Jeg har ofte forsøgt at få min kæreste til at stå op og lave den for mig, men det er aldrig rigtig lykkedes for mig at overtale hende til at gøre det hver morgen, da hun ikke selv drikker kaffe og derudover har skiftende arbejdstider, så hun ikke altid står op på samme tid som mig.

Til min fødselsdag for 6 uger siden fik jeg så en fuldautomatisk espressomaskine af hende, og det ændrede min morgenrutine ret drastisk. Nu kan jeg altid nå at få min kaffe, da det er hurtigt og ubesværet at brygge den. Jeg skal blot vælte ud af sengen, finde en kop frem og trykke på en knap, og efter næsten ingen tid har jeg en frisk kop kaffe at vågne på. Alt arbejdet og besværet med at lave kaffe om morgenen er forsvundet, da man blot skal trykke på en knap, og så klarer espressomaskinen resten. Og det er jo ret genialt, når man nu er meget glad både for dynen og kaffen om morgenen..

Og ud over at være nem at lave, så smager kaffen jo også helt fantastisk. Jeg er begyndt at bruge hele bønner (i stedet for de færdigkværnede i pose som jeg altid plejede at købe), og da maskinen kværner bønnerne lige inden kaffen bliver brygget, er smagen altid frisk og intens. Og morgenhumøret stiger da også med det samme at man begynder at kunne dufte kaffen i hele lejligheden.

Det er dog ikke kun om morgenen at espressomaskinen bliver brugt. Reelt set drikker jeg ikke voldsomt meget kaffe herhjemme i løbet af dagen – eller det vil sige at mit forbrug af kaffe varierer meget fra dag til dag, så det er ikke altid helt nemt bare at lave en lille kande kaffe til resten af dagen, når jeg kommer hjem fra arbejde, da det ikke er til at sige, hvor meget kaffe, der egentlig skal bruges. Det problem er også blevet løst med espressomaskinen, da jeg jo bare skal sætte koppen ind i maskinen og trykke på knappen. Ikke mere spild, da det altid er den helt rette mængde der bliver brygget hver dag – en kop ad gangen.

Så selvom man ikke er den helt store kaffedrikker, så kan en espressomaskine være det helt rigtige valg. Jeg er i hvert fald blevet utrolig glad for min, da den gør hele bryggeprocessen meget nemmere. Og som allerede nævnt, så smager kaffen helt fantastisk, da den altid bliver brygget på helt friskkværnede bønner – helt uden at man selv skal have besværet med at kværne dem.  Nu er der ikke mere tid til skriveri, jeg skal ud og kigge på en cykelanhænger med min kæreste, og jeg har kigget på nogle forskellige cykelanhængere her.