nav-left cat-right
cat-right

Søren og lyset

Søren og lyset

Sure Søren, bliver en af mine kolleger af og til kaldt. Det hænger sammen med, at han har det med at være noget svingende i sit humør. Det meste af tiden er han en rar og meget omgængelig fyr, men af og til er der bare ikke noget, der er godt nok, og så brokker han sig over alt mellem himmel og jord.

Og det var lige præcis en af de dage i går, da alle vi medarbejdere fik en ekstra julegave af firmaet, selv om det endnu kun er sidst i november. Gaven til samtlige 17 ansatte var en lyskæde til udendørs brug, og jeg tror nu nok, at firmaet er sluppet lidt billigt om ved den gave, for der er tale om en kæde, som vi har i vores sortiment.

Men Søren kom ved frokosten med en sur bemærkning om, at så kunne man jo i kraft af lyskæden forøge sit elforbrug markant i december måned. Men så gjorde en af de andre ham opmærksom på, at der var tale om en LED lyskæde, der er så sparsom med strømforbruget, at han dårligt nok kunne nå at bruge en hel krone i løbet af december måned på at have kæden tændt.

Den forklaring drejede hurtigt snakken hen på LED belysning til båd og campingvogn m.m. og der var blandt kollegerne bred enighed om, at den forholdsvis nye teknologi er et stort fremskridt. Ikke blot sparer den på den enkelte elregning, men den er jo også gavnlig for miljøet, der selvfølgelig skånes ved hver eneste nedsættelse af elforbruget, man kan gennemføre.

Niels fortalte om, at han for et par måneder siden havde været ude for at købe sig en rigtig arbejdslampe af den type, som håndværkerne bruger. Han var nemlig ved at efterisolere sit hus oppe på loftet, og der var simpelthen så mørkt deroppe, at en almindelig lampe ikke var tilstrækkeligt.

I byggemarkedet var han blevet anbefalet LED arbejdslamper på 60 watt, og sådan en skulle angiveligt give lige så kraftigt et lys som en konventionel arbejdslampe på 400 watt. Om det holder helt stik, ved jeg ikke, sagde Niels, men min nye arbejdslampe kan i hvert fald lyse hele loftet op, så jeg kan se til arbejdet.

En anden af mine kolleger, Hans-Erik, havde også en god erfaring med noget LED lys. Han havde lovet sin kone at sætte noget ordentligt lys op over det spejl, hun har over sit sminkebord inde i soveværelset, og til det brug havde han købt en LED lysskinne, som nok var den løsning, der passede bedst på stedet. Her betyder det med elforbruget nok ikke så meget, når lyset ikke er tændt så længe, men skinnen er flot, og min kone er glad, fortalte Hans-Erik.

Selv havde jeg ikke så meget at bidrage med, for jeg har kun et enkelt LED armatur hjemme hos os, men det er jeg til gengæld glad for. Det sidder nemlig ude i carporten, og i kraft af det lave forbrug gør det ikke så meget, hvis man glemmer at slukke.

One Response to “Søren og lyset”

  1. Kasper says:

    Vi skiftede for nyligt til LED-pærer, og det har hjulpet gevaldigt på elregningen. De giver ikke så pænt et lys, men det bliver vist bedre i fremtiden.

    Mvh

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *