Jeg har altid syntes, det er spændende at arbejde med mennesker. Indtil nu har jeg arbejdet som skolelærer og brugt mine dage sammen med børn i alle aldre. Undervejs har jeg opdaget, at området stress interesserer mig mere og mere – både hvordan det opstår, og hvordan man kan hjælpe mennesker ud af det. Derfor har jeg nu læst om en uddannelse, hvor man kan uddanne sig som stresscoach og stressbehandler, og jeg kan mærke, at det er noget, jeg gerne vil kaste mig ud i.
Ved siden af arbejdet med børn har jeg altid haft en særlig interesse for grænser i relationer og for kommunikation mellem mennesker. De to ting hænger faktisk tættere sammen, end man umiddelbart skulle tro. Når vi ikke er gode til at sætte grænser, bliver vi ofte pressede – og pres over tid er netop en af de ting, der kan udvikle sig til stress. Derfor giver det god mening for mig at kigge nærmere på begge dele.
Sætte grænser
Det at sætte grænser kan være en svær størrelse, men det er nødvendigt – både i arbejdslivet, i parforhold og i venskaber. Når du sætter grænser over for et andet menneske, er det vigtigt at være tydelig i, hvad du faktisk ønsker. Husk altid at tage udgangspunkt i dig selv og i det, du føler, frem for at pege fingre ad den anden. For eksempel kan du sige: ”Jeg føler mig xxx, når du xxx, og vi vil gerne have, at du xxx”. Når du udtrykker dig på den måde, tager du afsæt i din egen oplevelse, og det bliver lettere at nå igennem til den anden person uden at han eller hun går i forsvarsposition.
Manglende evne til at sætte grænser ser jeg faktisk ofte hos børn også. De kan have svært ved at sige fra over for kammerater eller forventninger hjemmefra, og det bygger sig langsomt op til en form for indre uro. Jo tidligere man lærer at mærke og udtrykke sine grænser, jo bedre rustet er man senere i livet – både til at undgå stress og til at håndtere den, hvis den alligevel opstår.
Uddannelse til stresscoach
Tilbage til uddannelsen som stresscoach. Her lærer man, hvordan man kan rådgive og støtte mennesker med stress – herunder hvordan man forebygger, at stress overhovedet når at udvikle sig. Man lærer at genkende stress hos forskellige typer mennesker, for stress ser sjældent ens ud fra person til person. Nogle bliver indadvendte og trækker sig, mens andre bliver rastløse og korte for hovedet.
Ofte handler det om et uhensigtsmæssigt tankemønster, hvor personen selv – uden at være klar over det – er med til at køre sig selv længere og længere op. På uddannelsen lærer man at spore netop det mønster og finde metoder til at arbejde med det, så personen igen kan finde ro og overblik i sin hverdag.
Hvorfor det giver mening for mig
Alt dette vil være fantastisk at kunne bruge i mit arbejde med børn. Børn bliver tit stressede af noget, der sker derhjemme, af konflikter med kammerater – eller af det pres, de lægger på sig selv uden at vi voksne altid opdager det i tide. Med redskaberne fra en stresscoach-uddannelse vil jeg kunne se tegnene tidligere og måske forebygge, at en presset hverdag udvikler sig til egentlig stress hos de børn, jeg møder i mit daglige arbejde.
Jeg tror også, at det vil gøre mig bedre til at tale med forældre om, hvad de kan gøre derhjemme, og hvordan de kan hjælpe deres børn med at sætte sunde grænser – både over for sig selv og over for andre. Kommunikation og grænsesætning går hånd i hånd, og jo bedre jeg selv bliver til at formidle det, jo mere kan jeg give videre til både børn og forældre.
Vejen videre
Efter endt uddannelse vil jeg gerne arbejde med de berøringsflader, jeg allerede har i mit job som skolelærer – og hvem ved? Måske ender jeg med at nedsætte mig med speciale i stressbehandling og hjælpe både børn og voksne uden for skolen. Uanset hvad, føler jeg, at det her er et naturligt næste skridt for mig, både fagligt og personligt.
Der starter et nyt hold i marts, og jeg er klar til at komme i gang. Det føles rigtigt at investere tiden i noget, der både kan styrke mit arbejde med børnene og give mig nye redskaber, jeg kan bruge resten af livet.
