Jeg er virkelig ved at få glødende fingerspidser for tiden. Der er så meget at se til, at jeg nærmest ikke kan mærke forskel på dag og aften længere. Her på falderebet til juleaften bliver de sidste panikindkøb ekspederet i et forrygende tempo, og det betyder, at jeg har ualmindeligt travlt på arbejdet. Der er altid nogle mennesker, der har brug for at vide noget om et eller andet produkt, de overvejer at købe. Men i år er det bare helt vildt – som om alle har ventet til den absolut sidste time med at finde de rigtige gaver.
Passer Live Chat
Jeg arbejder i et kontorbureau, hvor vi varetager forskellige funktioner for vores kunder. Det kan være alt fra at besvare telefonopkald og passe kalendere til at svare på vegne af kundeservice-afdelinger, der ikke selv har kapacitet til at følge med. Og især kundeservice-delen har der været et enormt pres på i lang tid. Så nu, her i de sidste dage op til jul, er jeg blevet sat ind som ekstra hjælp til at varetage nogle af vores kunders Live Chat. Det har virkelig været hårdt arbejde. Mine fingre har ikke haft en eneste pause, ikke engang i to minutter. Jeg har bare måttet skrive svar på spørgsmål hele tiden, i det ene vindue efter det andet, mens nye samtaler dukker op, før jeg overhovedet har nået at lukke den forrige.
Det er ikke kun mængden af beskeder, der slider. Det er også, at kunderne forventer hurtige og præcise svar, samtidig med at man skal huske alt det praktiske om leveringstider, returregler og produktinformation. Så man sidder og taster i et tempo, man normalt ikke ville kunne holde til en hel arbejdsdag – og alligevel gør man det, fordi der ikke er andre til at tage over.
Kroppen siger fra
Jeg kan virkelig mærke, at jeg har ømme fingre nu. Der er ikke nogen i hele min omgangskreds, som må bede mig om at folde et stykke papir sammen for tiden. Jeg kan simpelthen ikke. Det gør så ondt i fingerspidserne, at selv de mindste bevægelser føles ubehagelige. Efter en dag, hvor jeg arbejdede 16 timer i træk ved Live Chatten, havde jeg faktisk så ondt i hænderne, at det eneste, jeg havde lyst til, var at komme hjem og holde dem under koldt vand. Fingerspidserne brændte, som om de havde været i konstant brug i årevis på et par timer.
Jeg har prøvet at variere min sidestilling og strække fingrene, når jeg lige har fem sekunder mellem to chatbeskeder, men det gør kun en lille forskel, når belastningen er så massiv. Nogle af mine kolleger har det på samme måde – vi joker med, at vi snart skal have massage af fingrene i stedet for skuldrene, når vi endelig får en pause.
Lidt frihed i sigte
Så det bliver skønt at få fri i et par dage. At lade fingrene hvile, pleje dem med en lækker håndcreme og se neglene vokse sig stærke igen efter al den tastning. Jeg glæder mig virkelig til bare at nyde, at jeg er et helt og sundt menneske, sammen med mine forældre og mine små brødre. Der er noget beroligende ved tanken om at sidde stille et par dage uden et tastatur foran mig, uden en chatboks der blinker med nye beskeder, og uden det konstante pres om at svare inden for få sekunder.
Jeg er dog en lille smule bekymret. Mine fingre er stadig ømme, og det vil ikke se særlig elegant ud, hvis jeg sidder og fumler med bestikket ved julemiddagen, mens resten af familien snakker og hygger sig om bordet. Måske må jeg øve mig lidt i at holde på gaflen igen, før den store aften. Men selv med ømme fingre er der ingen tvivl om, at jeg ser frem til at lægge arbejdet fra mig for en stund og bare være til stede i julen – uden en enkelt kunde, der venter på svar i den anden ende.
Og når ferien er slut, og jeg igen sætter mig ved skærmen, tror jeg faktisk, jeg vil sætte pris på Live Chatten med nye øjne. Der er noget ved at hjælpe folk hurtigt og direkte, som giver en form for tilfredsstillelse, selv når fingrene protesterer. Jeg glæder mig bare til, at de får lov at samle kræfter først.
