Robotplæneklipper hjælper det offentlige

By | marts 30, 2012

Det offentlige i Danmark omfatter mange institutioner. Alt fra plejecentre, skoler, kommuner og meget mere. Alle sammen har budgetter, som er er lagt fra øverste led, nemlig politikerne. Vi høre rigtig mange steder i medierne, at der år efter år bliver skåret ned og fra i budgetterne, for at minimere omkostninger, og gøre denne sektor mere effektiv. Ofte siger de ansatte og fagfolk, at disse nedskæringer betyder forringet service for borgerne, og samtidig gør arbejdsvilkårene umenneskelige. Så hvordan spare man penge og samtidig holder det høje velfærdsniveau, som vi trods alt har i Danmark.  

Svaret kan på nogle områder findes i robotverdenen. En teknologi, som er blevet udviklet eksplosivt de seneste år. Kvaliteten og prisen på hjælpemiddels robotter, er også ved at nærme sig et niveau, hvor man kan tale om value-for-money. Der er tale om produkter, som kan erstatte tungt manuelt arbejde, som ikke er værdiskabende for hverken borger, eller samfund.

Et godt eksempel er de mere og mere populære robotplæneklippere, som er begyndt at komme på danskerne nethinde. Disse udfører et ofte træls job, nemlig klipning af græsplænen. Der bliver ofte sparet på vedligehold af græsplæner på skoler, plejecentre eller generelt offentlige plæner. Man har dog fået øjnene op for robotterne flere steder, og er begyndt at teste om disse kan være en løsning på besparelserne. Kvaliteten af klipningen, har i hvert fald nået samme højde, som den manuelle klipning med enten motordreven græsklipper, eller den helt gammeldags håndskubber. Ikke at forglemme, vil en robotplæneklipper også være en meget bedre investering for miljøet

Robotterne virker ved at nedlægge den ofte medfølgende kantledning rundt langs plænen. Herefter indstilles robotterne, til det ønskede ugeskema. Nu vil robotten så varetage klipningen hele foråret og sommeren. Og den ville kunne lade ude ved græsplænen. Problemet er selvfølgelig, at mange offentlige steder, vil man ikke kunne have sådan en plæneklipper stående ude. Den vil blive stjålet, eller ydet hærværk mod den. Der er dog tyverisikring på de fleste plæneklippere, men det vil nok ikke afholde svage sjæle fra at tage den med under armen, selvom de ikke ville kunne anvende denne. Der er dog råd, at hente, da man kan få robotplæneklippere, som kan opstilles og køre, og tages med efter endt klipning. Disse modeller, vil man så faktisk kunne bruge på flere arealer i løbet af dagen.

En fuldstændig erstatning for de motordrevne plæneklippere, vil man nok aldrig se hos en robotplæneklipper, da nogle arealer og områder kan være for store til at kunne klare for de nuværende robotter. Men med den hastige udvikling der har været de seneste år, vil det ikke være utænkeligt, at der om 4-5 år ville være udviklet robotter, som kunne klare selv fodboldbaner o.l. Forestil jer en robot, der kunne vedligeholde selv golfbanerne rundt omkring i landet, hvor udgiften til græsklipning ofte er rigtig høj.

Der er dog stadig mange modstandere af robotterne, og der vil også blive færre jobs rundt omkring i det offentlige med de stigende robot implementeringer. Men mon ikke vi i velfærds Danmark, kan rykke rundt og bruge disse hænder, til at sikre en bedre personlig omsorg for f.eks. børn, ældre og syge mennesker.