En overraskelse i vasketøjskurven
Man kan da heller aldrig overlade sådan noget til mænd, tænkte jeg ved mig selv, da jeg kom hjem efter nogle dages besøg hos min gode veninde i København. Jeg havde nærmest forberedt mig mentalt på at finde et bjerg af snavset tøj og et bryggers, der lignede en slagmark. Men jeg holdt tanken for mig selv, for ret beset var det jo pænt af ham, at han overhovedet havde taget initiativ til at vaske noget af det tøj, vi havde liggende i kurven. Det er ikke altid, man kan tage den slags for givet, og jeg valgte at fokusere på det positive, i stedet for straks at gå i detaljer med, hvordan det egentlig var blevet gjort.
Cashmere-ponchoen der overlevede vasken
Og så var der jo også lige det ved det, at jeg selvfølgelig ikke skulle have lagt min lidt sarte cashmere poncho i vasketøjskurven i første omgang. Det var i bund og grund min egen fejl, for min mand regnede naturligt nok med, at alt det tøj, der lå i kurven, også kunne tåle en tur i vaskemaskinen sammen med resten. Sådan tænker de fleste vel også – hvis det ligger i kurven, er det til vask. Men han havde heldigvis vasket ponchoen sammen med nogle af sine kulørte skjorter, og derfor var den ikke blevet udsat for alt for høj temperatur. Alligevel havde det egentlig været bedst at vaske den i hånden, som det plejer at være tilfældet med sarte cashmere-materialer. Jeg endte dog med at konstatere, at ponchoen klarede sig overraskende godt, og at heldet nok spillede en lille rolle i den sammenhæng.
Nyt sengetøj, ny rutine
Han havde også skiftet vores sengelinned og lagt de to nye sæt satin sengetøj, som jeg havde købt for nogle få uger tidligere, direkte på vores senge. Jeg havde ellers planlagt at vaske det nye sengetøj på lav temperatur, før det skulle tages i brug – dels for at fjerne eventuelle rester fra produktionen, dels for at gøre det lidt blødere fra start. Men min mand havde bare pakket det ud af emballagen og redt sengene med det samme, hvilket egentlig ikke var nogen ulykke, men mere et udtryk for, at han ikke havde tænkt over den detalje. Det fik mig til at reflektere lidt over, hvor forskelligt mænd og kvinder ofte griber praktiske opgaver an: hvor jeg tænker i flere led og små forbehold, går han typisk direkte til sagen og løser opgaven, som den umiddelbart ser ud.
Bomuldssengetøjet og tørresnoren
Min mand havde såmænd ikke nøjedes med den nævnte finvask med skjorter og min poncho. Det bomuldssengetøj, han havde taget af vores senge tidligere, var også blevet vasket og siden nydeligt lagt sammen på bordet i bryggerset. Jeg kunne tydeligt mærke, at han havde valgt at tørre det på tørresnoren ude i solen i stedet for at putte det i tørretumbleren, hvilket gav det en helt særlig frisk duft, som man kun får, når tøjet får lov at hænge udenfor. Det er den slags små detaljer, man måske ikke selv ville have tænkt over i en presset hverdag, men som alligevel gør en forskel for det færdige resultat.
Lærdom om mænd og vasketøj
Alt i alt sad jeg tilbage med en blandet, men mest positiv, oplevelse. Der var ting, der kunne have været gjort anderledes – ponchoen skulle nok have været vasket separat, og det nye sengetøj havde jeg foretrukket at vaske først. Men samlet set var det tydeligt, at min mand havde gjort et reelt forsøg og faktisk fået en del rigtigt, uden at jeg havde bedt ham om det. Det fik mig til at tænke, at fordommen om, at mænd og vasketøj ikke går sammen, måske er lidt for firkantet. Det handler nok mere om øvelse, opmærksomhed på detaljer og lyst til at tage ansvar, end om køn i sig selv. Næste gang overvejer jeg da også at give lidt mere plads til, at han selv får lov at prøve sig frem – måske med en kort snak om, hvad der tåler høj temperatur, og hvad der skal behandles mere forsigtigt.
