Løb og vægttab

By | februar 3, 2016

OK, du vinder, sagde min nærmeste veninde, Annie, til mig en dag for snart tre måneder siden. Det, hun mente, var, at hun nu godt ville være til den løbetræning, som jeg har præsteret flere gange om ugen i en lang årrække. Jeg har adskillige gange opfordret Annie til at tage med mig ud at løbe, for hun har store problemer med sin vægt, og jeg kan tydeligt mærke på hende, at det generer hende, og det er nok heller ikke det bedste for helbredet at veje mindst 30 kilo for meget, som tilfældet er med Annie.

Det glædede mig, at hun langt om længe gav efter og besluttede sig for at gøre noget aktivt for at komme ned i vægt. Jeg gjorde mig klart, at hun i hvert fald i starten nok ikke kunne følge med i mit tempo, ligesom vi nok skulle starte blidt med nogle korte løbeture.

Vi aftalte at tage ud at løbe dagen efter, og efter Annies ønskevalgte vi at løbe en tur i en skov, hvor man normalt ikke møder ret mange mennesker. Annie ønskede helt forståeligt ikke at vise sig frem i løbetøj for ret mange.

Jeg hentede hende på det aftalte tidspunkt, og hun kom ud til bilen i et par løstsiddende træningsbukser, som nok har været en størrelse XXL eller noget i den retning. Jeg selv, der ikke har problemet med overvægt, havde som altid taget et par gode og solide løbetights på.

Jeg kunne godt mærke, at Annie sendte nogle lidt misundelige blikke efter mig, og der var vist en anelse syrlighed i stemmen, da hun gættede på, at det nok var en størrelse 38, jeg brugte. Jeg føjede nok lidt spot til skade, da jeg kunne fortælle hende, at lige netop når det gælder tights, så bruger jeg kun en størrelse 36, for når jeg løber, har jeg det bedst med, at de sidder så stramt som overhovedet muligt på mig.

I øvrigt klarede Annie den første løbetur en del bedre, end jeg havde forventet, og vi løb faktisk lidt mere end tre kilometer, før hun syntes, det var nok.

Vi fortsatte med vores løbeture fem gange om ugen, og der gik faktisk ikke længe, før Annie begyndte at tabe sig. Jeg besluttede at give hende en lille gave som lykønskning med vægttabet, så jeg valgte at købe et par lækre Under Armour tights til hende i den største størrelse, jeg kunne opdrive. Og så sagde jeg til hende, at når de var blevet for store, så ventede der et par nye tights i en mindre størrelse.

Allerede få uger senere måtte jeg igen på indkøb, for kiloene raslede af Annie, så hendes første tights var ved at slaske om hende. Jeg fandt et par rigtig smarte 2XU tights med et farvestrålende mønster, og jeg valgte dem i en størrelse 42, som jeg gættede på ville være den rigtige. Annie blev meget glad for dem men tvivlede nu på, at hun kunne få bagdelen ned i en størrelse 42, men det gik lige akkurat.

En rigtig og varig vej til vægttab finder du nok bedst med Slankeskolen