Holbæk og god mad?

By | april 5, 2015

Det er efterhånden længe siden, at min gode ven, Claus, som jeg har kendt lige siden skoletiden, fortalte, at han havde mødt en kvinde, som han så oftere og oftere. Claus blev skilt for et par år siden, men livet som single passer ham i hvert fald ikke, så han har gjort sig store anstrengelser for at finde en fast kæreste.

Og det er åbenbart lykkedes, for en dag i sidste uge ringede Claus til mig og inviterede mig på middagen hjemme hos sig selv. Det blev jeg noget forbavset over, for Claus er i hvert fald ikke nogen ørn i et køkken, men jeg takkede naturligvis ja og var lidt spændt på, hvad vi mon skulle have at spise.

Da jeg kom hjem til Claus blev jeg mødt af ham og en nydelig yngre kvinde, som Claus præsenterede som sin kæreste, Karina. Da vi lidt senere satte os til bords, var det et lækkert treretters måltid, jeg blev præsenteret for, så jeg var ikke i tvivl om, at det var Karinas værk.

Maden var faktisk så perfekt, at jeg spurgte hende direkte, om hun var kok. Dog ikke, fortalte hun, men jeg er uddannet som køkkenassistent og har arbejdet i køkkener de seneste otte år, så helt uden erfaring er jeg jo ikke.

Karina fortalte, at hun efter sin uddannelse havde fået arbejde på en ret højt klassificeret bøfrestaurant i sin hjemby, Holbæk. Desværre viste det sig med tiden, at byen bare ikke var stor nok til en restaurant i den prisklasse, så ejeren valgte at lukke frivilligt for at undgå en konkurs.

Så var Karina arbejdsløs i et kort stykke tid, men så blev hun en dag ringet op af en restauratør, der spurgte om hun var interesseret i et job i en ny restaurant med bøffer i Holbæk, som han skulle til at åbne. Det var Karinas tidligere arbejdsgiver, der havde anbefalet hende, hvilket hun selvfølgelig var glad for, og hun sagde i øvrigt ja til jobbet.

Hendes nye arbejdsplads var en udpræget familierestaurant, der som sagt også tilbød takeaway til sine kunder. Det viste sig at være noget af en omvæltning for Karina, for hun havde på sin første arbejdsplads vænnet sig til, at der ikke skulle spares på råvarer eller andet, for det var jo en restaurant i den dyre ende af skalaen – du kan kalde det et bøfhus, men de har nu meget andet også. Men hun havde efterhånden vænnet sig til at arbejde på en anden måde, og det passede hende egentlig godt.

Og så var det, at jeg mødte Claus, fortalte hun. Vi har besøgt hinanden mange gange efterhånden, og nu er jeg altså flyttet ind hos ham lidt tidligere, end vi vist havde planlagt. Det hænger sammen med, at jeg søgte et ledigt job i en restaurant med takeaway i Odense, som jo ikke er så langt fra Middelfart, hvor Claus bor.

Min erfaring med netop takeaway fra det tidligere job var medvirkende til, at jeg fik jobbet, og så ha jeg altså valgt at slå til og flytte til Fyn. Jeg kunne jo bare sige tillykke.