Håndværkertilbud?

By | november 24, 2017

Nej, vi skal finde det stik modsatte af det, man kalder et håndværkertilbud, sagde min kone med fasthed i stemmen, da vi for et lille års tid siden besluttede at gå på jagt efter et lidt større hus. Vi havde i nogle år følt, at vores rækkehus var blevet lige lovligt lille, efter at vi havde fået vores tredje barn.

Min kone mente med sin bemærkning måske nok, at jeg ikke er verdens smarteste handy man, men hun var nu så venlig at påpege, at vi begge har travle jobs, der ikke lige kan klares på de sædvanlige 37 timer om ugen, og så ville det være helt urimeligt, hvis vi skulle bruge den sparsomme fritid på at renovere et mere eller mindre nedslidt hus.

Hun havde selvfølgelig ret, så jeg besluttede mig for at gå fuldt og helt ind for den ide, at vi enten skulle finde et næsten nyt hus eller et, der var blevet gennemgået renoveret for nylig.

Det blev en spændende men heldigvis også ret kort husjagt, for allerede det tredje hus, vi var ude at se på, tog os begge med storm, og vi var ikke et sekund i tvivl om, at vi gerne ville købe netop det hus.

Det var meget velbeliggende og var blevet totalt renoveret et år tidligere. Der var nyt tag og nye vinduer, ligesom isoleringen var bragt helt up to date, så det havde en nydelig energimærkning.

Indvendigt bemærkede jeg straks, at sådan noget som VVS udstyr i badeværelset og gæstetoilettet ikke bare var så godt som nyt men også i høj kvalitet.

Det var tydeligt, at der var tænkt over kvaliteten, og vi fandt senere ud af, at alt VVS var købt her: https://www.elvvs.dk/

GROHE svigter aldrig

Ejendomsmægleren, der viste huset frem for os, havde også meget travlt med at fortælle, at sælgerne havde valgt materialer i højeste kvalitet ved renoveringen. Han fremhævede blandt andet, at samtlige vandhaner i køkken, badeværelse og gæstetoilet var af mærket Grohe. Han sagde det i en tone, der antydede, at så bliver det ikke meget bedre.

For mig lød det nu ikke som noget helt specielt, for i vores eget rækkehus blev der også anvendt Grohe armaturer, da vi for syv år siden valgte et renovere badeværelset fra A til Z. Men den gang skelede vi nu heller ikke ret meget til prisen på det udstyr, vi fik monteret.

I øvrigt var køkkenelementerne i det hus, vi var ude at se på, af et mærke, som jeg ikke kendte. Men det gjorde nu ikke noget, for selv om jeg ikke er fagmand, kunne jeg bestemt godt se, at der var tale om elementer af høj kvalitet. Det var lækkert at mærke, hvordan lågernes hængsler var forsynet med dæmpere, så man bare kunne give dem et skub, hvorefter de lukkede stille og roligt, ligesom det var tilfældet med skufferne.

Hvad jeg ikke umiddelbart kunne se men fik fortalt af ejendomsmægleren, var, at de mange spotlamper i lofterne i både køkken, entre og badeværelserne var forsynet med LED belysning, hvilket jeg jo godt vidste ville indebære en mærkbar besparelse på elregningen.

Alt i alt var huset perfekt for os, og vi nyder i fulde drag at bo i det.