Der er både fordele og ulemper ved at være single

By | marts 15, 2014

Mange danskere lever som singler, og stadig flere og flere vælger aktivt at være singler. Det betyder, at de ikke opsøger en kæreste, fordi de har fundet ud af at det passer dem bedre at være alene.

Hvorvidt man ønsker en kæreste, er da også en individuel ting. Der er nemlig både fordele og ulemper ved at være single. Der er derfor op til den enkelte, om det er fordelene eller ulemperne der vejer tungest.

De største fordele ved at være single er at man ikke skal tænke på andre end sig selv, og at man ikke skal tage hensyn til andre. Derudover er det rart at man kan planlægge sin tid som man vil, uden at man skal til svigerforældre og fødselsdage i to familier. Man behøver ikke informere nogen når man kommer lidt senere hjem fra arbejde, og man behøver ikke at spørge om lov hvis man har lyst til at gå ud og drikke nogle øl i byen. Generelt bestemmer man over sig selv, og man bestemmer over sine ting. Netop denne frihed er noget af det der tiltaler singlerne allermest. De har måske været i et parforhold hvor de har mistet deres frihed, og hvor deres partner har forsøgt at kontrollere dem. Ofte er det meget trættende at blive kontrolleret, og det er ikke særligt sjovt at deltage i en masse arrangementer, hvis man ikke har tid eller lyst.

Netop tiden er også en af årsagerne til at være single. Mange moderne mennesker lever i en meget travl hverdag, hvor alting er presset ned i en travl tidsplan. Der er simpelthen ikke plads til andre mennesker i denne tidsplan, fordi det hele skal planlægges ned i mindste detalje.

Omvendt er der også flere ulemper ved at være single. Det er selvfølgelig rart at man kan planlægge sin egen tid, og at man ikke står til regnskab for noget. Omvendt kan det være vanskeligt at nyde de store oplevelser man får, hvis man er alene. Oplevelser skal nydes og opleves med andre, før at de for alvor giver mening. Desuden er det utroligt rart, at man kan dele både gode og dårlige stunder med en kæreste. Det gør de gode stunder bedre, og de dårlige stunder mindre dårlige.

Desuden er det rigtigt rart at man har nogen at dele tilværelsen med. Søndag eftermiddag kan godt føles lang og ensom for en single, fordi man ikke har nogen at ligge i sofaen med. Man har ingen at spise med, og man har ingen at forkæle – eller modtage forkælelse fra. Der er ingen der laver mad, eller måske hjælper med at rydde op. Derudover oplever man ikke den intense kærlighed når man er single. Det er en fantastisk oplevelse at mærke et andet menneskes kærlighed, og det kan gøre en dårlig dag god, når man føler at ens partner elsker én.

Der er altså både fordele og ulemper ved tilværelsen som single, hvad der vejer tungest, er op til den enkelte at vurdere.